Dosispakket medicin

Hvad betyder dosispakket medicin? Har det nogen betydning for patienten af medicinen er dosispakket?

Hvad betyder dosispakket?
Dosispakket medicin, kaldes og dosisdispensering, er medicin pakket til den enkelte patient i de portioner, som patienten skal tage i løbet af dagen. Dette foregå på apoteket, og det danner grundlag for en rationel, sikker og økonomisk pakning. Dosispakket medicin er i engangsposer, som kaldes dosispakker. Hver dosispakker er forsynet med patientens navn og adresse og cpr.nr., indhold og lægenavn, indtagelsestidpunkt og dato.
Dette er i henhold til loven.

Har det nogen betydning for patienten?
Det har stor betydning for patienten at få dosispakket medicin. Det er meget nemmere for patienten at finde ud af medicinen, når den er dosispakket, da der står klart og tydeligt på pakken hvornår og hvor meget de skal tage.
Ved dosispakket medicin sker der også færre fejl fra patientens side med hensyn til hvor meget medicin der skal tages hvornår.

Hvad er dosisdispensering?

Hvad er dosisdispensering, og hvem må stå for sådan noget.

Hvad er dosisdispensering?
Dosisdispensering betyder, at et lægemiddel på et apotek eller et sygehusapotek fyldes op på en doseringsbeholder, som er tilpasset lægemidlets korrekte anvendelse.
Dosisdispensering kan foretages til patienter, institutioner, virksomheder, redningstjenesten eller lignende der anvender lægemidler til behandling af patienter.
Dosisdispenseret medicin er pakket til hver enkelt bruger i engangsdoseringsposer. Dette gør at patienten får den rette dosis til hvert enkelt doseringstidspunkt.
Dosisdispensering giver hver enkelt patient større tryghed i forbindelse med brug a medicinen, og det mindsker også risikoen for fejldoseringer.

Hvem må stå for dosisdispensering?
Sundhedspersonale må stå for dosisdispensering. Det skal meget klart fremgå af hjemmeplejerapporten/dosiskort hvad patienten får normalt.
Udskrives patienter fra hospitalet og skal have medicin i hjemmet, skal lægen faxe eller indtelefonerer recepten til apoteket. De skal også sørge for at få givet patientens egen læge besked, så han kan følge op på medicinforbruget.

Hvad er KOL?

KOL står for kronisk obstruktiv lungelidelse. Patienter med KOL har det meget dårligt, og det kan være svært at få det bedre med denne sygdom.

Hvad er KOL?
KOL er en kronisk irritationstilstand i lungerne. KOL giver hævede og irriterede luftveje. Symptomerne på KOL er hoste, opspyt og åndenød ved anstrengelse.
En af de vigtigste årsager til at man får KOL er rygning, og sværhedsgraden af KOL er afhængig af hvor meget og hvor længe man har røget. Luftforurening kan også være en årsag til KOL.
KOL føles meget irriterende for patienterne, de har hoste, kortåndethed, opspyt, der er tykt og svært at hoste op.

Behandling af KOL.
Man kan selv være med til at behandle og forebygge KOL. Man kan forsøge at undgå ryge og os, spise sundt, dyrke motion, undgå passiv rygning.
Er der sket en egentlig skade på lungerne kan KOL ikke helbredes, det kan kun gøres ved at der endnu ikke er sket en skade på lungerne. Er skaden sket kan man afhjælpe symptomerne en anelse ved et rygestop, undgå passiv rygning, undgå støv og luftforurening.

læs mere om KOL

Hjælp; vi er ramt af svamp.

Så er vi blevet ramt af svamp i familien. Hvad kan vi gøre ved det, og hvad er det i det hele taget?

Hvad er svamp?
Der findes mange forskellige svampeinfektioner som vi mennesker kan rammes af. Svamp forekommer oftest på hud eller slimhinder, men de kan være svære at skelne fra andre sygdomme, derfor er det vigtigt at gå til læge.
Der findes blandt andet fodsvamp, neglesvamp, svamp i skridtet, ringorm, svamp i hudfolder.

Behandling af svamp.
Svamp kan oftest behandles med lokalvirkende håndkøbslægemiddel. Lægemidlet skal bruges dagligt som en kur i en vis periode, ellers hjælper det ikke på svamp. Der findes flere forskellige midler på markedet som skal bruges på huden.
Det er meget vigtigt at få læst grundigt på lægemidlet inden det tages i bruge, for bliver det brugt forkert, kan svamp blusse op igen efter endt kur. Farmaceuten på apoteket kan hjælpe dig med den rette behandling.

Start så tidligt som muligt på behandling af svamp, jo nemmere er den at komme af med.

Jeg har forhøjet blodtryk

Jeg har været ved lægen og fået konstateret forhøjet blodtryk, hvilken betydning har det, og hvad skal jeg gøre i fremtiden?

Hvad er forhøjet blodtryk?
Forhøjet blodtryk er hvis blodtrykket er højere end 140/90 i hvile, målt ved lægen. Forhøjet blodtryk mærkes normalt ikke, men det kan have mange alvorlige følgevirkninger. I langt de fleste tilfælde kender man ikke årsagen til forhøjet blodtryk, men i nogle tilfælde kan det skyldes sygdomme i nyrerne, hormonelle forandringer eller svulster.
Personer der bliver ramt af forhøjet blodtryk kan enten være en tendens i familien, overvægt, tobaksrygning, diabetes eller meget andet.

Hvilken betydning kan forhøjet blodtryk få?
Har man forhøjet blodtryk kan man sørge for at få målt sit blodtryk regelmæssigt, således at der er kontrol med det. Man kan selv gøre nogle ting, såsom ændre sin livsstil, holde op med at ryge, tab sig i vægt.
Er disse ting ikke nok, kan der gives medicin behandling, og den behandling kommer meget an på, hvilken årsag der kan være til forhøjet blodtryk.

Det er vigtigt at holde øje med sit blodtryk.

Præventionsformen p-ring.

P-ring er også en præventionsform, som har nogenlunde samme virkning som p-piller.

Hvad er p-ring?
P-ring er en blød, fleksibel plastikring, som sættes ind i skeden. P-ringen indeholder lige som p-piller hormonerne østrogen og gestagen, men i en lavere dosis.
En p-ring frigiver en lav dosis af de kvindelige hormoner. Hormonerne går ind i blodbanen gennem skedevæggen, og hindrer ligesom p-piller ægløsning. Hormonerne i p-ringen forandrer slimen i livmoderhalsen, således at sædcellerne bliver hindret adgang til ægget.

Virkningen af p-ring.
Hvis man sætter en p-ring op på første dag af menstruationen, er du beskyttet fra den dag. P-ringen virker også i de 7 dage, man holder pause.
Langt de fleste kvinder mærker ikke noget til en p-ring i det daglige, og manden mærker den heller ikke ved samleje.
Denne form for prævention er næsten 100 % sikker, og man skal kun tænke på prævention en gang om måneden.

En p-ring er en god præventionsmetode at anvende.

Minipiller som prævention

Man kan bruge minipiller som præventionsform.

Hvad er minipiller og hvordan virker de?
Minipiller er en pille, der kun indeholder et hormon, nemlig gestagen. Mini piller skal tages på samme tidspunkt hver dag, og har man opkast eller diarre er metoden ikke længere sikker.
Minipiller påvirker slimhinden i livmoderhalsen, således at sædcellerne får svært ved at trænge op til ægget. Ved brug af minipiller kan menstruationen blive lidt uregelmæssig, og den kan somme tider udeblive. Nogle kvinder kan opleve store humørsvingninger.

Er der problemer med minipiller?
Der er et stort problem med minipiller, og det er at de skal tages på samme tidspunkt hver dag, og det kan være meget svært at få til at passe ind i dagligdagen. Der er også det, at får du det dårligt med opkastninger eller diarre, så er de overhovedet ikke sikre længere, derfor er der mange der fravælger minipiller, da der kan være alt for stor usikkerhed med brug af dem.

Man kan få minipiller på recept fra lægen.

menstruation

Ny præventionsform – p-plaster

Der er kommet en ny form for prævention, og det er p-plaster. Det skulle være lige så effektivt som p-piller.

Hvad er p-plaster?
P-plaster er et blødt plaster som sættes på huden, p-plasteret afgiver hormoner, som trænger ind i huden og virker som p-piller. P-plasteret udskiller også hormonerne østrogen og gestagen ligesom p-piller, men i en lavere dosis.

Virkningen af p-plaster.
P-plaster frigiver en lav dosis af de kvindelige hormoner, de går ind i blodbanen gennem huden og de forhindrer ligesom p-piller ægløsning. Hormonerne ændrer den naturlige barriere, der er i livmoderen, således at sædsællerne har meget vanskelig ved at komme hen til ægget.
P-plaster er ca. 99 % sikkert ved korrekt brug. Man skal kun tænke på prævention en gang ugentlig, og der er mange andre fordele ved p-plaster, men der er absolut og så ulemper. Nogle af disse kan være brystspændinger, hovedpine, kvalme eller humørsvingninger.

Det er en god ide at overveje nøje hvilken form for prævention, man vil benytte, og derefter snakke med sin læge om det.

Præventionsformen pessar.

Man skal huske at beskytte sig, og derfor kan det for nogle kvinder være en god ide at bruge et pessar som prævention.

Hvad er et pessar?
Et pessar er en gummihætte med en blød fjedrende ring i kanten. Et pessar skal altid bruges sammen med sæddræbende creme.
En kvinde som kun ind imellem har samleje, behøver ikke at være beskyttet med p-piller, men kan sagtens bruge et pessar. Et pessar kan bruges af de fleste kvinder uden gener eller ubehag af nogen form. Det er meget vigtigt at passe godt på sit pessar ellers har det ingen virkning.

Kan alle bruge pessar og er det sikkert?
Alle kvinder kan bruge et pessar. Et pessar sættes op i livmoderen og lukker for limodermunden, således at sædcellerne ikke kan trænge ind i ægget. Pessaret skal blive sidde 6-8 timer efter samleje, således at den sæddræbdende creme kan nå at virke.
Hvis man bruger pessaret rigtigt er der op til 97 % sikkerhed, for at du ikke bliver gravid.

Har man ikke samleje særlig tit, kan pessar være den ideelle løsning for prævention.

Sovemedicin en løsning for dig der vågner mange gange.

Sovemedicin kan være en midlertidig løsning for dig som har svært ved at falde i søvn og som vågner mange gange om natten.

Hvordan virker sovepiller?
Der er forskellige slags sovemedicin. Der er sovepiller, som indsovningspiller, de mellemlangtidsvirkende og de langtidsvirkende. Der er mange forskellige slags sovepiller på markedet, men de virker nogenlunde ens. Man skal tage en sovepille mellem 15-60 minutter før sengetid, men man kan også tage dem lige inden man går i seng. Selve den søvnfremkaldende virkning er på 6-8 timer. Sovemedicin har en beroligende virkning, og nogle kan mærkes dagen efter ligesom tømmermænd.

Hvad kan jeg, når jeg har taget sovemedicin?
Man skal som hovedregel ikke tage sovemedicin i en længere periode. maks. 14 dage. Man kan blive afhængig af sovemedicinen, hvis man bruger den i en længere periode. Man skal huske at læge lablen på medicinen, da der er visse ting man skal være opmærksom kan blive påvirket.

Sovemedicin skal kun bruges i en kortere periode, ellers kan det blive meget farligt. Man kan blive afhængig af sovepiller.